Frederikskirken

Frederikskirken er den danske kirke i Paris, der ligger for enden af Champs Élysées ved Charles de Gaulle - Étoile.

Udover at være kirke fungerer den vældigt godt som mødested for alle de nyankomne unge danskere, der savner god gammeldags ironi, leverpostej og saltlakridser. Her har man nemlig mulighed for, hver tirsdag omkring kl. 20, at smutte forbi til kaffe og kage eller eventuelt deltage i dagens aktivitet, der kunne være danseundervisning, et foredrag eller en eller anden form for eksotisk selvforsvar, som er det, vi kører lige for tiden.
Det er altid utroligt hyggeligt, og jeg anbefaler varmt disse arrangementer - også selvom man er i byen for det franske. Jeg selv var ret skeptisk i starten netop i forhold til mit mål med opholdet, der helst ikke skulle ende med, at mit jyske havde forbedret sig mere end mit franske, når jeg engang kom hjem igen (!)
Men så tog jeg altså derhen, og jeg er kommet der lige siden.
... For egentlig er det fuldkommen samme situation som på min arbejdsplads, hvor folk bare er fra Sydeuropa eller whatever-place i verden i stedet.
Man vil altså ikke komme udenom udlændinge i denne her by, men for mig er det i virkeligheden en essentiel og meget smuk del af oplevelsen som fremmed i Paris; at jeg konstant møder andre unge mennesker, der er i samme båd som mig selv, og at vi i dette form for krydspunkt forstår hinanden "på trods". Det er en gigantisk hjælp, når man ellers er alene om sin tilværelse.

- kom altså klart forbi den danske kirke, der i øvrigt også har andre aktivieter som torsdagskor (kl. 20) eller julebasar, der af gode grunde kun kører i december måned.

Til sidst skal jeg ikke glemme at fortælle om alle de praktiske ting, kirken kan hjælpe med; ting som bolig, arbejde, kontakter og rådgivning, som kan findes på kirkens hjemmeside, hvor der blandt andet sidder en ungdomsvejleder klar til at svare på spørsmål fra jer fortvivlede folk, der endnu ikke er kommet herned.

Gården

Endnu en update herfra

Denne gang handler det om valg af uddannelse, arbejdsstatus og hvad der videre skal ske

RECOMMENDING: Donnons & Le Bon Coin

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at man ikke ligefrem svømmer i penge som udenlandsk, endnu ufaglært arbejder i Paris. Man kan drømme sig langt væk i lækker vintage og sæsonens tøj, men i sidste ende må man sande, at det altså bedst kan betale sig at prioritere. I den anledning tipper jeg jer lige at par sider, der er værd at kigge på, hvis man mangler et eller andet boligrelateret, eller hvad ved jeg.
Den første side, Donnons, er en give away-side, hvor folk slår oplag op med det skrammel, de ikke længere har brug for. Princippet er her, at alt er gratis og "doneres" - gives væk. Den anden side, jeg vil anbefale, er siden Le Bon Coin, der er Frankrigs svar på Den Blå Avis. Her findes et væld af brugte varer i alle kategorier, og den er forholdsvis let at navigere rundt i. Der er sågar mulighed for at finde bolig herigennem.

I må endelig skrive, hvis I har erfaringer med andre sider, butikker eller andet.

"Est-ce que vous avez un coin pour la toilette ?"

Tja - man må vel forsøge sig frem.

I dag vil jeg skrive lidt om sprog og bedst af alt: det franske.
... For lige så vel som sprog er helt fantastisk gode til at definere, udtrykke og ikke mindst er et middel, der kan anvendes til at udvide vores horisont på mange måder, kan det også være begrænsende og klodset at anvende, hvis man endnu ikke er helt sikker i det.

Det franske sprog er blandt mange anset fra at være både smukt og syngende i sin udtale. Der er en blødhed over det, som gør det spændende at formulere hvert enkelt ord, og så er der en særligt behagelig balance mellem konsonantstød og den elegante overgang fra disse til de varme vokallyde. Jeg er faktisk overbevist om, at sproget udgør en stor del af den forelskelse, alle vi frankofile fremmede går rundt med!

- og man hører mange forskellige udgaver af det franske sprog, når man, som jeg, er på en arbejdsplads med intet mindre end to svenskere, to danskere, en spanier og en fyr fra Argentina. Det er sjovt at finde ud af, hvad vi hver især har problemer med; i syden har de tilsyneladende svært ved udtalelsen af ø-lyden, og jeg nikker genkendende til min svenske venindes udtalelse om, at når man joker, og det endelig lykkes på fransk, så kommer det af en eller anden grund altid til at omhandle éns egen klodsethed eller fumlen med ordene.
Det kan skam være svært at begå sig, når man er vant til føre sig frem med ironi og sarkasme...

Men så må man ikke give op.
For her står man med en unik mulighed for endelig at forlade sit skolefranske til fordel for noget friere og mere forståeligt. Det er simpelthen en helt anden fremgangsmåde, der her er i spil, og den fungerer godt som fortsættelse af skolegrammatikken, der har givet et glimt af sprogets arkitektur. Denne fremgangsmåde er simpel, basic: lyt og lær. Man hører efter, gentager og på et tidspunkt vil det så gå op for én, hvad det i virkeligheden er, man går rundt og siger - selvfølgelig kan man forsøge at forhøre sig ad hos en franskmand, men i mange tilfælde kan de faktisk ikke selv forklare det (de har jo aldrig rigtig haft brug for at spørge ind til det, kan man sige).

Lige så meget som jeg elsker at lære det franske sprog, lige så meget elsker jeg dog at tale det danske.
Dansk er mit modersmål, og der kommer til at gå mange år, før jeg kan anvende fransk på samme måde, som jeg så frit taler på dansk.
Her er sproget en barriere for mig; der er visse snakke, jeg simpelthen ikke kan have med en franskmand. Både grundet vores forskellige kulturelle baggrunde, men også fordi, der ligger en fælles forståelse i sprog og ordvalg, der danner en eller anden form for intimitet mellem mennesker, når de betror sig til hinanden. Denne intimitet glipper altså lidt, når hele fokus ligger i selve det at kunne formulere sig grammatisk korrekt! Til tider kan man føle sig som et hjælpeløst barn, der endnu ikke har lært at tale.

If you talk to a man in a language he understands, that goes to his head. If you talk to him in his own language, that goes to his heart.

Nelson Mandela 

Salut printemps

I dag er vejret fænomenalt godt; himlen er blå, det er T-shirt-varmt - årets første forårsdag.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste udlænding, der længe har drømt om Paris, når den tager sig bedst ud iført lysende facader og blå himmel.

6/2/14

Lidt nyt

Her et indlæg, der primært omhandler mit arbejde og lidt om min hverdag. Har I noget, I gerne vil høre mere om?

Heh..

Det er da skønt, som I kan tage ved lære af mine fejl!

De af jer, der kender mig, ved nok, hvilket distræt rodehoved jeg er. Derfor vil jeg ikke udelade en lille episode fra i tirsdags, hvor jeg kom til at smække mig selv ude af lejligheden - sådan noget kan man jo også lære noget af.

Jeg nåede lige at smække døren, inden jeg opdagede, at mine nøgler stadigvæk lå inde på spisebordet. Hm. Jeg gjorde så det eneste, jeg kunne komme i tanker om: Gik ned til viceværten, som er en skøn gammel dame fra et eller østeuropæisk land. Hun bor sammen med sin mand i lejligheden lige indenfor hoveddøren, og de tilkaldte straks en anden beboer, der havde været ude for det samme ... og som endte med at betale 1000 € (omtrent 7500 DKK) for at få åbnet døren (!)
Her spiller tidspunktet en rolle; i nattetimerne stiger priserne enormt, og jeg fik nu at vide, at jeg, hvis jeg ventede, "kun" ville skulle af med et beløb på omkring 150-300€. Det er altså mange penge for en fattig nasserøv fra Danmark, der ikke engang studerer!
Anyways - jeg endte derfor med at overnatte hos min kusine, og næste dag gik jeg så på jagt i området, for jo længere væk låsesmeden er, jo dyrere bliver det også - her er det vigtigt at få klar besked om, hvorvidt det charges ekstra for turen derhen, så man ikke ender med at skulle betale det dobbelte.

Jeg endte med at slippe billigt fra det - 80€. Kan dog ikke anbefale at smække sig selv ude.